23. juni 2015

Sapere Aude bevillinger til 2 BRIC forskere

ELITEFORSKNING

2 forskere fra BRIC har modtaget bevillinger fra Det Frie Forskningsråds prestigefulde karriereprogram Sapere Aude. Gruppeleder, professor Anders H. Lund har modtaget en topforsker-bevilling til sin forskning i ikke-kodende RNA som en ny indgang til forståelse og bekæmpelse af kræftsygdomme. Gruppeleder, lektor Jesper B. Andersen har modtaget en forskningsleder-bevilling til sin translationelle forskning i lever- og galdevejskræft.

 - Jeg vil gerne ønske Anders og Jesper et stort tillykke med bevillingerne, hvilket giver dem mulighed for at cementere deres forskning i den internationale elite, udtaler BRICs direktør, professor Kristian Helin med et glad smil.

Topforsker udforsker genetikkens grænseland

Da det lykkedes forskere at kortlægge det menneskelige genom – den samlede mængde arvemateriale eller DNA, viste det sig, at man kun var i stand til at bestemme funktionen af en ganske lille del af arvematerialet. Vores DNA indeholder den samlede ”opskrift” eller ”kode” for alle funktioner i vores krop. For at denne kode skal kunne omsættes til handling, må DNA’et hele tiden kopiere stykker af sig selv til såkaldte RNA molekyler. Videnskaben kan bestemme funktionen af de ca. 2% af det samlede arvemateriale, som oversættes til protein via de RNA molekyler, genomet koder for. Stort set al videnskabelig litteratur på området handler om disse 2%. Men hvad så med de resterende 98% af arvematerialet? Hvilke funktioner gemmer sig i de RNA molekyler, som det producerer? Det spørgsmål danner udgangspunkt for forskningen i Anders H. Lunds laboratorium.

 - Vi ved endnu meget lidt om de såkaldt ikke-kodende RNA molekyler og deres betydning for vores normale udvikling og for sygdomsudvikling. Vi har påvist, at de lange, ikke-kodende RNA-molekyler findes i ændret mængde i kræftsygdomme i forhold til almindelige væv. I dette projekt undersøger vi, hvilke lange, ikke-kodende RNA molekyler der er vigtige for sygdomsudviklingen, vi kortlægger, hvordan molekylerne påvirker vores celler, og vi udpeger ikke-kodende RNA-molekyler, der kan bruges som mål for nye kræftbehandlinger, professor Anders H. Lund

Mens forskere har studeret protein-kodende gener igennem mange årtier og har etableret robuste metoder og teknikker, så udgør lange ikke-kodende RNA et helt nyt forskningsfelt og der mangler endnu både grundlæggende viden og eksperimentelle metoder:

 - Det er på mange måder nyt land, vi begiver os ud i. Omvendt giver nye fagområder også nye muligheder og helt nye perspektiver for at opnå biologisk indsigt. Jeg forventer, at vi gennem studier af de 98 % af genomet kan lære meget grundlæggende biologi om, hvordan kroppen udvikles og fungerer, og om hvad der går galt i f.eks. kræftsygdomme, professor Anders H. Lund

Ung forskningsleder arbejder mod skræddersyet kræftbehandling

Kræft i lever- og galdevejene er nogle af de kræftformer, som er i størst vækst. I Europa er antallet af disse patienter mere end fordoblet det seneste årti, og sygdommene berører på verdensplan mere end 1 million patienter. Galdevejskræft udgør ca. 10 % af tilfældene og er en af de kræftsygdomme, der er sværest at behandle. Det resulterer i en meget dårlig prognose, og efter 5 år er kun 5 % trods behandling i live. Disse tal udgør drivkraften bag Jesper B. Andersens forskning. Ved at undersøge de ændringer i arvemassen som resulterer i ”fejl” og leder til sygdom sigter hans forskning mod både tidligere diagnosticering af patienter og mere effektiv behandling.

 - Når mange patienter idag ikke responderer på behandling, så skyldes det blandt andet at kræften vokser og udvikler sig meget forskelligt fra patient til patient. Ved at forstå de genetiske ændringer der ligger bag tumorudviklingen, vil vi blive klogere på, hvorfor sygdommen er opstået og dermed tage det første skridt til at forudsige resistens til kemoterapi, tilbagefald af sygdommen og skræddersy behandling mere præcist. At blive bedre til at udvælge patienter til den rigtige behandlingsform vil betyde en langt større effekt af behandlingen og dermed en bedre overlevelsesrate. Samtidigt skåner vi patienterne for behandlinger uden effekt og med alvorlige bivirkninger, Lektor Jesper B. Andersen

Jesper B. Andersens forskning udgør såkaldt patientorienteret eller translationel forskning. Forskningen foregår i laboratoriet og sigter mod en grundforskningsbaseret forståelse af mekanismerne bag udviklingen af lever- og galdevejskræft. Kliniske samarbejdspartnere er tilknyttet projektet, så resultaterne hurtigt kan overflyttes til hospitalsverdenen og blive omsat til praksis.

Kontakt:

Anders Lund: anders.lund@bric.ku.dk,  Telefon: 3532 5657
Jesper Andersen: jesper.andersen@bric.ku.dk, Telefon: 3532 5834
Kommunikationsmedarbejder Anne Rahbek-Damm: anne.rahbek@bric.ku.dk , 21 28 85 41