5. januar 2015

Gen holder potentielle kræftceller i skak

Kræftforskning

For at forhindre kræft i at udvikle sig, er det afgørende at celler med beskadiget DNA ikke får lov at dele sig. En forskergruppe fra BRIC, Københavns Universitet, har netop klarlagt en mekanisme som bremser skadede cellers deling. Forskerne viser at genet Cyklin-F stopper celledelingen, hvis cellens DNA har taget skade efter bestråling. Resultaterne publiceres i tidsskriftet Nature Communications.

I 1979 blev der med fundet af genet p53 gjort en afgørende opdagelse indenfor kræftforskningen. p53 viste sig at være en del af et finjusteret maskineri, som overvåger vores cellers deling via en række checkpoints. Her efterses cellerne og p53 stopper eventuelt skadede cellers vækst ved G2 checkpointet. Men overraskende virker p53 først 1-2 døgn efter at en skade opstår, og hvad der forhindrer skadede celler i at dele sig i mellemtiden, har været uvist.

- Det har været uklart hvordan vores celler har kunnet opretholde et checkpoint før p53 bliver aktivt. Vores nye resultater demonstrerer en nøglerolle for et andet gen, nemlig Cyklin-F, i den tidlige fase efter en DNA-skade, udtaler lektor Claus Storgaard Sørensen, som leder forskergruppen på BRIC.

Oncogen holdes i skak af Cyklin-F

For at finde nye gener som kunne være involverede i regulering af celledelingsprocessen, screenede forskerne 559 gener. De bestrålede humane celler for at skade deres DNA og undersøgte så, om nogle af de 559 gener påvirkede delingsprocessen. Her blev det omgående tydeligt at genet Cyklin-F var nødvendigt for at opretholde checkpointsystemet og bremse delingen af de strålingsskadede celler. For at forstå vigtigheden af Cyklin-F, måtte forskerne dykke ned i genets funktion:

 - Vores videre undersøgelser viste, at Cyclin F virker ved at hæmme funktionen af det såkaldte onkogen B-Myb, som normalt stimulerer celledeling. Man kan sige, at Cyklin-F holder B-Myb i skak, og dermed forhindrer at de skadede celler deler sig, forklarer Ditte Klein og Saskia Hoffmann som har foretaget forsøgene som en del af deres ph.d.- og masteruddannelser. 

Onkogenet B-Myb er et kendt gen i flere kræftformer, blandt andet bryst-, prostata-, ovarie- og leverkræft, hvor en for høj aktivitet af genet medvirker til at kræftcellerne kan dele sig ukontrolleret. Forskergruppen på BRIC er netop nu ved at undersøge om Cyklin-F er ændret i forskellige kræftformer, for hvis der ikke er nok Cyklin-F aktivitet til at holde B-Myb i skak, kan det være med til at tillade kræftcellers vækst.

- For at forstå kræft, er det afgørende at forstå de mekanismer som normalt beskytter vores celler mod ukontrolleret deling. Hvis vi forstår de mekanismer, åbner vi op for at kunne styre mekanismerne kemisk i kræftceller og dermed for nye behandlingsformer, siger Claus Storgaard Sørensen.

Celledelingsprocessen er normalt nøje reguleret og når kræft opstår er det ofte fordi der er sket mutationer i nogle af de gener som regulerer processen. Nogle gener stimulerer normalt celledelingen, mens andre hæmmer celledelingen. I kræft ser man ofte en øget aktivitet af stimulerende gener og disse kaldes onkogener (kræftgener). Man ser også ændringer i gener som hæmmer celledelinger i forskellige kræftformer og disse kaldes tumor-suppressor gener, da de forhindrer kræftcellernes deling og dermed vækst.